Kartoffelprojektet med kunstnergruppen „Inges Idee“ var en ironisk kommentar til tidens arkitekturformsprog, der bl.a. indeholdt kartoffellignende objekter typisk placeret i større (atrium)-rum. Vi lavede vores egne kartofler og kunstnerne placerede rumstore kartofler (og giraffer) i små boliger. Det hele blev udstillet i forbindelse med UIA-kongressen 2002.

I dette land er kartofler en basal fødevare, der ikke er til at komme uden om. Kartoflen er brugt som udgangspunkt og eneste råstof til ordcocktailen af “tid, rum og arkitektur”. Om dette emne vil kunstnere og arkitekter arbejde sammen for at afklare forskellige syn på den sympatisk knold. Kartofler kan spire, kan skrælles eller koges, og i ferme hoveder og hænder forvandles de til almindelig mos eller bourgeoise pomme allumettes. De kan som chips forvandles til den perfekt beregnede form af Berliner Kongresshalle eller helt åndeligt opløses i vodka. At afgøre, hvilke forberedelse og fysiske tilstande gruppen vil foretrække, vil vise sig. Vi ønsker i hvert fald: Bon appetit!

Synspunkter:

A: Det er sikkert ikke nogen god idé kun at udstille gamle projekter. Det må være muligt at lave et nyt projekt, som man kan arbejde sammen om.

K: Har I ikke en gammel model, eller I ku’ måske bygge en? Så kan vi lave noget med den.

A: Hmm, de fleste er ret små, og uden udstillingstableauer er de næsten ikke synlige i et stort udstillingsrum. Og de pæneste af dem har vi slet ikke, de står hos bygherrene.

K: Men med modellerne ville vi kunne reagere på noget; vi har prøvet det her (peger på en skitse), her har vi lavet en Neutra villa om til et komfur.

A: Det er jo overhovedet ikke den rigtige målestok – sikkert noget i retning af 1:6,5. Desuden ville det ikke glæde Richard Neutra at have en gryde og to stegepander stående på taget af hans villa? Det er mere noget i retning af projekterne af Balthazar Neumann, jeg tænker på. I hans bygninger eksisterer der en næsten organisk forbindelse mellem udformningen af lofterne og de malerier, der er lavet på dem. Her kan man ikke få øje på nogen konflikt mellem rum og det to-dimensionale billede, som om arkitekt og kunstner virkelig arbejder sammen.

K: Jeg kommer fra Franken – og holder meget af de skønne og komplekse rum.

A: Så, hva’ skal vi lave? Det er i hvert fald vigtigt, at det hele får en lidt temporary feeling? Det hele skal jo kun udstilles i 8 dage.

Vi har forestillet os noget af brunt pap – pap fra papkasser, dem kan vi få i et supermarked. Af pap kan vi bygge alt muligt. Det kunne være forskellige objekter, som f.eks. en giraf eller en kartoffel (skitserer på et stykke papir).

K: – alle tiders

A: At forestille sig en giraf i en lejlighed på tredje sal i en berliner-lejlighed er selvfølgelig meget morsomt.

K: – alle tiders

A: Det er virkeligt svært for os at lave noget helt uden funktion. Måske skulle vi hellere lave en konstruktion til en drikkefontæne. Og i øvrigt ved jeg slet ikke, hvordan man laver en giraf i den rigtige målestok af pap:

K: Lad os lave giraffen, det er alle tiders idé – eller måske er kartoflen nemmere at lave.

A: Kartoffel-arkitekt (kigger ned på gulvet).

K: I konstruerer en stor kartoffel, og vi indretter med møbler rundt om den: Det har noget meget tysk over sig – det er et stort og dejligt basislevnedsmiddel, som man  her til lands elsker at spise i alle dets variationer. Måske kunne man få en filmdekoratør til at lave møbleringen.

A: En kartoffel – er det ikke et organisk formet objekt – som placeres i rummet (kigger op igen). Sådan et objekt ville vi kunne forme – men hvordan bygger vi det?

K: Vi er billedhuggere, så vi ved hvordan man kan bygge det.