Om os

Hvem 
Wuttke & Ringhof er et dansk-tysk arkitektfirma med en stærk overbevisning om, at god arkitektur forbedrer alles velbefindende. Tæt forbundet med den skandinaviske kunstnerisk-humanistiske designtradition kombinerer vi praktisk byggeviden med evnen til at drømme om harmoniske og smukke rum.

Hvad 
Vi forstår, at alle opgaver skal løses specielt og at alle nye opgaver indeholder kimen til den unikke løsning – syntesen mellem rummets funktion og udformning. 

Wuttke & Ringhof tilbyder rådgivning i alle byggeriets faser. Fra afklaring af bygherrens ønsker og skitsering af ideer, til designoptimering og integration af ingeniørberegninger, til afklaring af myndighedsforhold, frem til udbudsmateriale, valg af entreprenør og bistand ved kontrahering. Når byggeriet begynder står Wuttke & Ringhof for bygherrens byggeledelse, miljøkoordinering, fagtilsyn og opfølgning på økonomien. Sidst bistås afleveringsforretningen mellem bygherre og entreprenør.

Hvordan 
I samspil med bygherren, ingeniører og myndigheder styrer vi processen, så innovative løsninger, økonomi og den unikke arkitektoniske løsning kan gennemføres.

Hvor 
Arkitektfirmaet har til huse i et pakhus fra 1780 i Wildersgade 51 på Christianshavn.

Nye projekter 
Wuttke & Ringhof beskæftiger sig primært med renovering og restaurering af ældre og fredede bygninger, boliger og hoteller samt masterplaner.